dark sky


dark sky retreats

med stilhed

stille retreat

en pause i den mørkere del af året...

mørket indbyder til kontemplation - indadvendthed, fordybelse og indre ro.


de sidste år har vi holdt flere dark sky retreats både forår og efterår på et ganske særligt stille sted, der som et af de få er certificeret med 'dark sky faciliteter' - helt perfekte rammer for vores retreat!

begge køn er velkomne 😊


Tiendegården på Møn 

rammerne på et stille retreat er vigtige, hvor vi her på den gamle slægtsgård på det mere stille østMøn er omgivet af natur langt væk fra naboer, byens lys og støj - ideelt til formålet!

for enden af denne smukke allé ligger den dejlige slægtsgård med de bedste betingelser for et stille retreat i den mørke del af året.



vi dyrker yoga i en stor kvadratisk, helt gennemvarm sal på 1.sal og har mulighed for at lave meditation efter middagen udenfor på gårdens mange små stjerneplatforme og kroge med helårsliggestole og soveposer sat op til formålet. Tiendegården tilbyder både kikkerter og bøger om stjerner til låns.
th ser vi plejaderne, et billede lånt fra NASA.



program for weekenden

fredag

meditativ yoga                    kl. 17-19

velkomstmiddag                 kl. 19.30
efter middagen laver vi meditation - hvis vi er heldige ude under stjernerne - hvis ikke bliver det i stedet en lysmeditation indenfor...

 

lørdag

de 5 meditative tibetanere  kl. 7-9
olietygning

morgenmad                            kl. 9.30

workshop                                kl. 11-13

frokost                                     kl. 13
mauna - stilhed                     kl. 15-17

yoga                                         kl. 17-19

middag                                    kl. 19.30
meditation måske under stjernerne...?


søndag

de 5 meditative tibetanere  kl. 7-9

olietygning
brunch                                     kl. 9.30

 


på sådan et stille retreat forsvinder støjen og det, der forstyrrer vores naturlige tilstand af indre ro og glæde.


i denne weekend er der mulighed for at genoplade batteriet med masser af fordybende, meditativ yoga med meditation både inde og ude, hvis vi er heldige under stjernerne i stille naturskønne omgivelser...


i løbet af retreatet er der perioder i stilhed/mauna.
her tv ser vi stjernebilledet, Orion.




en pause i livet med dig selv i fokus, hvor støjen falder væk og
kontakten med en indre ro genetableres...


Kære Britt
Tusinde tak for en fantastisk weekend. Det var en meget stor oplevelse!

Jeg mærker virkelig roen i kroppen og i sindet. Du er bare fantastisk at blive undervist af. Bare jeg boede tættere på dig, så jeg kunne komme tit.

Jeg har haft stress og har sovet rigtig dårligt igennem 10 år. Søvnen har jeg ikke fået på plads endnu; stressen er jeg blevet meget bedre til at håndtere efter jeg har været hos en dygtig coach.

Med det jeg nu mærker efter intensiv yoga i denne weekend, tænker jeg at yogaen vil kunne gøre rigtig meget, da den jo arbejder på flere planer. Kan mærke jeg har meget mere ro i sindet i dag og meget mere overblik.

Men der skal jo nok mere til end en gang om ugen, hvis det virkelig skal rykke på min psyke og søvn.

Jeg går som sagt til yoga en gang om ugen og er rigtig glad for det, men det går ikke så dybt som din yoga. Jeg kom meget mere ind i mig selv med den måde du underviser på.

Det er helt sikkert, at det ikke er sidste gang du har set mig. Jeg er så lykkelig for at jeg fandt dig. Det virkede tilfældigt at jeg fandt din bog (YOGA - en vej til balance), men der var helt sikkert en større mening med det.

Jeg vil glæde mig så meget til næste gang jeg kan komme ind til dig, og komme med en anden gang på retreat.

Elizabeth

Tusind tak for en ualmindelig dejlig weekend. Jeg var helt rørt i går, da jeg kom hjem – taknemmelig for din introduktion til yoga. Det gjorde bare så godt´på krop og sjæl.
Bitten


Det var ikke mindre end fantastisk!! Det er det bedste jeg gjort for mig selv, udover selvfølgelig at starte på yoga, og blive vegetar.

Når hverdagen er hektisk, med små børn, arbejde og den daglige logistik, så var denne weekend alt hvad jeg trængte til. En weekend med kun mig selv i fokus, og at komme hel ned på jorden, og få både kroppen og hovedet ned gear.
8 timers yoga på 3 dage, det er bare så dejligt, man kunne virkelig mærke at man rykkede sig både i krop og sind, meget mere end man nogensinde kommer af den ugentlige undervisning.
For mig var det også et spørgsmål om at få lidt alene tid (da jeg var afsted uden veninde). Så da Britt foreslog at vi skulle gå en tur i naturen, gerne alene og uden at tale med nogen, så var det lige det jeg trængte til. Normalt når jeg går en tur, så har den enten en bestemt destination eller formål, og også tit sammen med andre, som man så snakker med. Så denne tur var noget helt specielt. Jeg gik bare i et meget langsomt tempo ned til stranden, nogen gange lukkede jeg øjnene og bare hørte mine fødder mod underlaget. På stranden satte jeg mig ned og kiggede på og lyttede til havet. Der sad jeg så i 30 minutters tid, og bare lavede ingenting, som Britt siger "Du skal ingen steder hen". Det var balsam for min sjæl.
Al den ro som jeg fik skabt inden i på denne weekend, har jeg fået taget med mig hjem, og prøver at vedligholde den vedhjælp af de værktøjer vi lærte af Britt. Så i øjeblikket føles det som at jeg går rundt på vat og at verden er lyserød!!

Det var helt igennem fantastisk, alle burde unde sig selv at tage afsted på sådan en weekend!!!
Jeg kan kun anbefale det!!!

Tusind tak til dig Britt fordi du er dig, og giver mig så meget ro inden i, og et afslappet syn på verden omkring mig!!!
Janne 


forårsjævndøgn 2024

vi havde guderne med os på dark sky retreat i weekenden...

det blev en smuk oplevelse med Venus som aftensstjerne og en stjerneklar aften, hvor vi var ude sammen med vores stjernekyndige gæstelærer, Signe og finde plejaderne, Orion, Karlsvognen, Cassiopeia og tilsidst Nordstjernen, Polaris, hvorom alt drejer...

det engelske ord for katastrofe, disaster kan direkte oversættes som væk fra Stjernerne - at vi mister vores forbundethed med naturen og glemmer, at vi er en del af noget større...

yogaens egentlig mål er at mærke denne forening, som Vedaerne i en nyaya (lignelse) ville beskrive som 'bølgen, der er en del af havet'...

vi var 10 kvinder, som nød at blive ladet op med masser af meditativ yoga, hvor forbundethed var i fokus og yoga en tilstand af stilhed!

efterfølgende skrev Camilla, der har været med mange gange:

'Tak for endnu et dejligt retreat. Du er en lysende og ledende stjerne!'

dark sky retreats

meditativt yogaretreat på stille østMøn 

både forår og efterår

uge 12 den 22.-24.marts - afholdt

uge 43 den 25.-27.oktober

uge 44 den 1.-3.november


rent praktisk

retreatet foregår på

Tiendegården er en stor slægtsgård fra 1916 med vores værtinde Susanne, som 3.generation på gården.

 


gården består af hovedgården med de gamle smukke værelser, en sidebygning og endelig østfløjen, hvor den dejlige gennemvarme yogasal er oppe på 1.sal.

den rummelige sal gør det muligt at ligge i en stor cirkel med lyset og Ganesha i midten.



 


KURSET:

8 timers undervisning + 2 workshops koster 1.800 kr.

workshoppen lørdag formiddag handler om filosofien bag yoga med gennemgang af yogaens 8 trin suppleret med information og lidt eventyr om Plejaderne og andre stjernebilleder, så vi er bedre forberedt på aftenens meditation.



TILMELDING:

klik på dette link for tilmelding og udfyld booking-ønske. Husk at angive dato og om du ønsker enkeltværelse. Vi retter din booking til med dine ønsker for opholdet og sender den til dig til godkendelse inden betaling. Betaling: a conto på 1800 kr. opkræves efterfølgende. 4 uger før ankomst opkræves restbeløb. Har du generelle spørgsmål, kan du benytte formularen.


 

AFMELDING

- op til en måned før kursets start tilbagebetales depositum minus 15% i administration

- mindre end en måned før refunderes 50% af depositum ved afmelding

- mindre end to uger før kursets start betyder hele depositum er tabt