peber


 PEBER

Piper nigrum


peber

Piper nigrum


både sort og hvid, stammer fra peberbusken, der fortrinsvis vokser i Indien og Indonesien.


Hvid peber laves af de modne frugter og sort peber af de umodne frugter.

Sort peber har ikke så stor en naturmedicinsk værdi som hvid, men er dog alligevel det mest brugte krydderi i Danmark.


Det virksomme indholdsstof i peber er den æteriske olie, piperin, som også bærer pebersmagen. Piperin påvirker varmenerverne og gør peber til et af de bedste karudvidende og kredsløbsstimulerende midler, der findes.


Det er både hurtigt men alligevel skånsomt, da det kun udvider de blodkar, der har brug for det. Derudover kan peberkorn i mange tilfælde minimere et for højt blodtryk.


Alle burde bruge peber hver dag i madlavningen for at forebygge kredsløbsforstyrrelser og samtidig afhjælpe kolde fødder, uro og muskelkramper i benene samt åreknuder.


Ved mange andre sygdomme kan det have en kredsløbsstimulerende effekt, som i de fleste tilfælde viser sig indenfor kort tid.


Denne effekt er tydelig, hvis man indtager tre hvide hele peberkorn sammen med sin aftensmad. Indenfor kort tid vil man mærke en behagelig varme brede sig ud i kroppen; særligt folk, der lider af kolde fødder, vil hurtigt mærke en bedring. Det er ikke ment til en daglig kur med hele peberkorn, men et bevis på det hvide pebers karudvidende virkning og skal behandles med respekt.


Lidt knust hvid peber i den daglige madlavning kan dog anbefales til at forebygge kredsløbsforstyrrelser.


Peber har en enorm betydning i historien, da den i århundreder var et af de dyreste krydderier. Kongen af Vestgoten, Alarik, krævede i 410 f.Kr. under Roms belejring peberkorn som løsepenge. Endnu i dag udgør peber en fjerdedel af dem samlede handel med krydderier.


Keralapeber fra Sydindien er noget af det bedste. Det sidste billedet til venstre er taget i min baghave i Varkala, Kerala, hvor vi gennem de sidste 12 år har holdt yogaferie i op til 8 uger i løbet af vinteren.

Vi bor bogstaveligt talt, hvor peberet gror...