kanel


KANEL

Cinnamomum ceylanici


kanel

Cinnamomum ceylanici

sætter gang i fordøjelsen og virker smerte- og spændingsdæmpende.


Kanel kan øge kroppens sensitivitet overfor insulin, dvs. patienter med milde tilfælde af sukkersyge kan have brug for mindre insulin og i bedste fald blive medicinfrie, hvis de får kanel.


Der er flere krydderier, der påvirker os, så vi kan omsætte sukker mere effektivt og således har brug for mindre insulin.


Kanel virker af alle krydderier i den forbindelse stærkest, men både fx nelliker, gurkemeje og laurbærblade har samme effekt.


Kanel kan anvendes i smoothies, marmelader og frugtsafter, samt det meste bagværk, grød og selv i wokmad eller indiske chutneys, masalas og curries, hvor man indimellem kan være så heldig at støde på en hel kanelstang.


Der skelnes primært mellem to typer kanel: kassiakanel og ægte kanel. Kumarin-indholdet i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel (også kaldet Ceylon-kanel), der kun indeholder meget lidt kumarin. Derfor bør kassiakanel indtages i begrænsede mængder.


Det aktive stof kumarin kender vi fra rigtig mange forskellige planter, som fx skovmærke som jo nok særligt får den danske skov til at dufte om sommeren.


Moderate mængder af kumarin i kanel anses ikke som sundhedsskadeligt, men det er sundhedsskadeligt for forbrugere at spise store mængder af kassiakanel som en del af deres faste hverdagskost. Kumarin kan give skader på leveren. Det varierer, hvordan folk reagerer på kumarin. Mindre skader på leveren mærker man som hovedregel ikke, og eventuelle skader kan forsvinde igen, hvis man holder op med at indtage for meget kumarin.


Ægte kanel fremstilles fra Cinnamomum verum. Kassiakanel er en fællesbetegnelse for kanel fremstillet fra arterne C. cassia, C. loureiroi, og C. burmannii. Kassiakanel er den mest almindelige kanel i Danmark og benyttes industrielt til fremstilling af bl.a. bagerivarer, desserter, morgenmadsprodukter og te. 


Spiser du store mængder almindelig kassiakanel i din daglige kost, bør du begrænse indtaget eller vælge ægte kanel i stedet. Et stort forbrug af kanel kan fx forekomme ved et stort dagligt indtag af kanelholdig te (fx chai te) eller børn, som får meget grød med kanel.


Selvom inderne og singhaleserne fra Sri lanka generelt konkurrerer - som gode naboer nu engang gør - så foretrækker inderne selv den kanel, der kommer fra Sri Lanka.


Derfra har kanelen også sit latinske efternavn, ceylanici fra det gamle Ceylon. Den er mest aromatisk, mere porøs og delt op i mange lag i modsætning til den indiske, som er hårdere, sejere og tydeligvis en del af træets bark.


Kaneltræer bliver op til 12 meter høje og alt på træet både blade, blomster og så selvfølgelig barken dufter stærkt aromatisk.


De gamle ægyptere kom kanel i deres bedste parfumer og brugte den i krydderiblandinger til mumificering. I arabiske lande, når vejret er køligt, bruger man stadig kanel til en opvarmende drik.


Inden for ayurvedisk medicin anvendtes kanel til at styrke hele organismen, fremme fordøjelsen og medvirke til en bedre optagelse af andre næringsstoffer. Inden for kinesisk medicin bruges kviste mod kolde hænder og fødder og kanelbark til at give varme i kroppen.


Den engelske kiks 'Digestive', direkte oversat fordøjende, levede oprindeligt bedre op til sit navn, fordi den dengang man startede produktionen, blev lavet med varmende og vanddrivende urter, som kanel ingefær og allehånde for netop at hjælpe på fordøjelsen.